Er du nær pårørende
til et menneske med en demenssygdom

Privat støtte til pårørende – når forandring og tab er blevet et vilkår.
Få en uforpligtende snak med mig her.

Demens-rådgivning
Anne-Grethe Svanlundh

Psykoterapeut & sygeplejerske

Demens er en sygdom, der rammer både familie og vennekreds. Derfor betegnes demens også som de pårørendes sygdom. Fordi den i høj grad påvirker dig, der står ved siden af – med alt fra bekymringer og stress til utilstrækkelighed, tvivl og sorg.

Jeg tilbyder privat rådgivning og samtaleterapi til dig, der er pårørende til en person med demens. Uanset om du søger vejledning til at håndtere en konkret situation eller blot har brug for en, der lytter, er jeg der for dig.

Udtagelse fra pårørende:
”Samtalerne har gjort, at jeg har mere ro og er mere afklaret. Jeg er ikke konstant bekymret for, om det, jeg gør, er godt nok – hvordan støtter jeg på den rigtige måde, og hvornår kan jeg tillade mig at holde en pause? Jeg er bedre til at tackle den dårlige samvittighed. Frygten for, at jeg ikke har styr på situationen, er blevet mindre.”
Hustru
65år

Dilemmaer

Hvordan takler du som pårørende praktiske, følelsesmæssige svære situationer i livet med Demens.


Ofte får du opfordringen fra omgivelserne ”Husk nu at passe på dig selv” Det kan være uudholdeligt at høre.

For ja, du vil selvfølgelig heller end gerne passe på dig selv. Hvad ellers? MEN HVORDAN?

 

Få gode råd og sparring fra mig. Jeg har i mange år besvaret spørgsmål i mit faglige virke, som demens-sygeplejerske samt fra pårørende, der har ringet til mig eller kommet i min praksis.


Her er der nogle af de dilemmaer og spørgsmål der blandt andet fylder:

  • Ved mistanke om demens? Hvad gør man så, hvis man er en bekymret pårørende?
  • Hvad gør jeg, jeg er pårørende og stadig på arbejdsmarkedet?
  • Hvordan får jeg hverdagen til at fungere? Kan vi få hjælp – og hvilken hjælp?
  • Vi har mange konflikter, jeg må bevæge mig ind på min syge ægtefælles domæner og må overtage mere og mere. Hvordan kan jeg håndtere det?
  • Hvordan skaber jeg bedst et godt samvær og en god kommunikation med min samlever?
  • Jeg får at vide, at jeg skal få styr på papirerne, medens min ægtefælle har sin retslige handleevne i behold – hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Min ægtefælle har brug for hjælp og støtte 24 timer i døgnet, jeg kan ikke længere klare hverdagen. Hjælp til at træffe den svære beslutning om indflytning på plejehjem
  • Jeg oplever, at der er meget at forholde sig til nu, når min ægtefælle er kommet på plejehjem. Hvordan skal jeg navigere i det system?

Støtte og rådgivning

Det kan virke ubærligt at skulle tage stilling til de mange udfordringer, der opstår, når din nære bliver ramt af sygdom. Samtidig står du måske selv i et indre kaos af følelser.

Som demensrådgiver til pårørende kan jeg f.eks. hjælpe dig med at:

  • få indblik i sygdommen og dens udvikling
  • forstå og håndtere dine egne følelser og reaktioner
  • bedre være med de livsforandringer, sygdommen fører med sig
  • skabe de bedst mulige rammer for dig og din nære
  • tage stilling til de udfordringer og beslutninger, der fylder i livet som pårørende
  • lytte til og møde dig, også i de svære følelser og tanker (som du måske ikke føler, du kan dele med andre).

Du er altid velkommen til en uforpligtende snak med mig, så du får en fornemmelse af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.

 

jeg hedder
anne-grethe

Og jeg kan støtte og rådgive dig, når du er blevet pårørende til et menneske med en demenssygdom

Jeg er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut og har arbejdet med demensramte og deres pårørende i mange år. Det har givet mig både faglig og praktisk erfaring med, hvad der hjælper, når livet slår en skæv kolbøtte.

Jeg ved godt, det kan være svært at bruge tid på dig selv lige nu. Men jeg ved også, hvor befriende det er. Det gavner både dig og din kære, når du har det bedre.


Gennem samtaleterapi og rådgivning hjælper jeg dig, så du:

  • føler dig mødt i den situation, du står i
  • finder ord for det, der er svært lige nu
  • bliver bedre til at mærke og tage hånd om dig selv
  • opdager nye veje med mere håb
  • får det bedre psykisk og føler dig mindre stresset
  • oplever, at livet med din syge ægtefælle/forælder bliver beriget af flere gode stunder.


Skriv til mig på 28559456, eller send en mail til ags@itsus.dk med dit navn og telefonnummer – så kontakter jeg dig, så snart jeg kan.

Udtagelse fra pårørende:
”Det har været godt med mere viden om sygdommen, og at du har været der for mig. Jeg ville ønske, at jeg havde søgt hjælp noget før.”
Hustru
65år
Vi er alle pårørende

Vi mennesker har mange fælles livsvilkår. Et af de mest betydningsfulde er, at vi alle er pårørende.

Ingen af os er ikke uddannet til at være pårørende, det er et livsvilkår, som rammer de allerfleste af os. Når et menneske vi er tæt på, bliver alvorlig syg, bliver vi følelsesmæssigt berørte. Vi kan ikke lade være, vi er jo inde på livet af hinanden. Så vores pårørendes lykke og ulykke giver anledning til vores egen oplevelse af lykke og ulykkelighed. Sådan er det at være menneske.

Når et kært familiemedlem bliver syg, får en demensdiagnose, så bliver vi pårørende. Selvom vi hele vores liv, indtil nu, har været ægtefælle, samlever, søn, datter, bror, søster osv. Vi får brug for hjælp til at være i det, så vi samtidig kan blive ved med at udfylde andre roller i vores liv, som at være ægtefælle, samlever, søster, bror, kollega, bror osv.

 

Jeg er ikke optaget af diagnoser men af mennesker – at give dig viden og værktøjer, der skaber ægte forandring.